Kender du Årets elev 2025?

Har du en elev, som er en god ambassadør for branchen, og som udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed?

Så skal du indstille vedkommende til Årets elev i kvægproduktionen!

Hvert år til Kvægkongressen kårer vi årets elev i kvægproduktionen. Det gør vi for at hylde fremtidens landmænd – nemlig de mange elever, der hver dag vælger kvægproduktionen som deres karrierevej.

Måske kender du årets elev 2025? Det gør du måske, hvis du kender en ung mand eller kvinde, som udviser stor faglighed, godt initiativ og masser af nysgerrighed! Det er nemt og ligetil at indstille din elev til Årets elev 2025 – du følger blot de simple guidelines nedenfor.

Sådan gør du

  1. Optag en video på maksimalt 4 minutter med dig og eleven.
      • TIP: Det kan være fra stalden, marken, kontoret osv.
      • TIP: Film et sted hvor der ikke er for meget larm og tal højt og tydeligt.
      • TIP: Undgå at filme på højkant, men drej telefonen så der filmes horisontalt.

  2. Forklar kort, hvorfor din elev fortjener prisen, og lad også eleven selv fortælle.
    Få inspiration til, hvad I kan fortælle om længere nede på siden.

  3. Send os videoen senest den 27. januar 2025.

  4. Du vil modtage besked om, hvorvidt din elev er en af de tre finalister, senest den 7. februar 2025.

Guidelines

Hvem kan indstilles?​

Prisen er målrettet elever på landmandsuddannelsen, og vinderen offentliggøres på Årsmødet ved Kvægkongressen mandag den 24. februar 2025.

Alle bedrifter og skoler med landmandsuddannelsen, der har/har haft elever (1. HF eller 2. HF) ansat i perioden 1.8.2024 til 1.3.2025, har mulighed for at indstille én eller flere elever pr. bedrift/skole. Indstillingen skal betragtes som en fælles indstilling enten mellem arbejdsgiver og elev eller skole og elev.

  • Bedømmelseskomitéen lægger vægt på, at vinderen er en god ambassadør for branchen.
  • Eleven skal være en gevinst for arbejdspladsen – både fagligt og socialt.
  • Indstillingen vil blive vurderet ud fra (eller baseret på elevens evne til at vise faglighed, engagement og nysgerrighed.
  • Vinderen er ikke nødvendigvis frembrusende eller en elev med gode ”skriftlige” færdigheder.
  • Indstillingsformen skal være en kort video – evt. suppleret med en motiveret skriftlig indstilling.

Indstillingen bør indeholde en begrundelse for, hvorfor eleven er indstillet til årets elev. Kom f.eks. ind på elevens faglige kvalifikationer, sociale egenskaber eller hvorfor eleven er en god ambassadør for erhvervet. Som inspiration kan eleven komme ind på:

    • Hvorfor vil jeg gerne være landmand?
    • Hvorfor vil jeg gerne arbejde med kvæg?
    • Hvad er mine drømme og fremtidsplaner?

Præsentation skal kunne ses på max 4 minutter, men den må gerne være kortere.

 

Følgende informationer skal følge med indstillingen:

  • Elevens navn, adresse, mail og telefonnummer
  • Arbejdsgiverens navn, adresse, mail og telefonnummer
  • Skole og modul – evt. kontaktperson

Indstillinger sendes til Helle Lahrmann, hla@seges.dk, senest mandag den 27. januar 2025.

 

Har du spørgsmål til indstillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Ingeman Svarrer på tlf. 2135 4390 eller ris@seges.dk

Psst... og bare rolig

den video som indsendes til os, ses kun af bedømmelseskomitéen! Udpeges din elev som finalist, så sørger vi for, at der bliver lavet en professionel videopræsentation af vedkommende. Det er desuden helt ok at filme med mobilen ude i fx stalden, vi forventer ikke en Hollywood film.

Præmier til de tre finalister

Vinderen af Årets elev i kvægproduktion

Pengepræmie på 10.000 kr. 

Finalist nr. 2 og 3

Pengepræmie på 5.000 kr.