Tag del i fællesskabet på Kvægkongres 2025
og gør viden til virkelighed
Den 24.-25. februar bliver MCH Herning Kongrescenter årets vigtigste mødested for kvægbranchen – og du skal med! Her får du den nyeste viden og konkrete løsninger, der kan gøre mærkbar forskel i din hverdag. Samtidig får du muligheden for at netværke, styrke eksisterende relationer og ikke mindst skabe nye, mens vi sammen sætter retningen for branchens fremtid. Sammen står vi stærkere – i en tid hvor fællesskab er afgørende.
Gå ikke glip af inspirerende indlæg om alt fra politisk status og dyresundhed til udviklingen på mælkemarkedet – og meget mere. Alle indlæg giver konkret viden, der styrker både din bedrift og vores branche.
Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation glæder sig til at byde dig velkommen til vores Kvægkongres 2025.
Vi ses i Herning!
Har du oplevet, at forskelligheder kan skabe gnidninger på arbejdspladsen? Lær, hvordan du får Pyt-Preben og Perfektionist-Preben til at spille på samme hold.
Hvordan påvirker globale begivenheder din virksomhed? Få en skarp analyse af den hurtigt skiftende verdensøkonomi, og hvad det betyder for Danmark.
Hør den erfarne politiske kommentator Søs Marie Serup give et humoristisk og indsigtsfuldt overblik over Danmarks aktuelle politiske landskab.
Få et indblik i fremtidens mælkemarked – hvordan udvikler mælkepriserne sig, og hvilke faktorer spiller ind?
Hvordan vil EU’s nye politiske landskab påvirke dyrevelfærden? Få en status på, hvad vi kan forvente de kommende fire år på området for dyrevelfærd.
Landbrug og Fødevarer Sektor for Kvæg afholder årsmøde i forbindelse med Kvægkongres 2025.
På årsmødet giver bestyrelsesformand Christian Lund og sektordirektør Ida Storm en status på et begivenhedsrigt år fyldt med udvikling i både branchen, på det politiske område og på et fagligt plan. Derudover skal vi drøfte de udfordringer – og især de muligheder – vi i fællesskab står over for.
Årsmødet er gratis – bare husk at tilmelde dig.